velkommen til en berømt adresse
Store Regnegade 19a - på jazzens verdenskort siden 1959
Jazzhus Montmartre har siden 1959 sat København på jazzens verdenskort. Huset er kendt af jazz-entusiaster over hele verden som en af de helt store destinationer på linje med Village Vanguard i New York og Ronnie Scott's i London.
Eventyret begyndte på den lille intime scene i Store Regnegade, hvor der kun er plads til kun 85 mennesker. Ikke desto mindre er verdens største jazz-stjerner fortsat med at komme og spille for et begejstret publikum.
Initiativet til klubben blev oprindelig taget af arkitekten Anders Dyrup, der dog efter knap et år opgav og overdrog klubben til beværteren Herluf Kamp-Larsen. Op gennem 60'erne og 70erne blev han manden, der gjorde Montmartre til en internationalt berømt klub.
Særligt den varme og intime stemning i Montmartre var årsag til at 10-12 af verdens største internationale jazzstjerner dengang slog sig ned i København. Blandt dem var topnavne som Ben Webster, Stan Getz, Dexter Gordon, Kenny Drew og mange andre, der flyttede deres liv over Atlanten og gjorde Montmartre til deres musikalske hjem.
I 1976 havde huset en afstikker til Nørregade under først navnkundige Jazz-Kay Sørensen og siden Anne Linnet frem til 1995, hvor det lukkede.
Men så i 2010 skete der noget uventet. Journalisten og iværksætteren Rune Bech, som bl.a. skabte NetDoktor og TV 2 Play, tog initiativ til at genåbne Jazzhus Montmartre på den gamle originale adresse i Store Regnegade med Niels Lan Doky som kortvarig musikchef.
Rune Bech fik betydningsfuld opbakning fra den tidligere direktør for Det Kongelige Teater og fhv. DR-formand Michael Christiansen, der blev leder af bestyrelsen. De etablerede for første gang i husets historie Montmartre som en velgørende non-profit kulturinstitution i regi af en selvejende fond.
Siden genåbningen i 2010 er det blevet til over 2500 koncerter på den berømte adresse. Lokalet er undervejs blevet renoveret et par gange, men væggene husker det hele.
Montmartre har flere gange været klemt økonomisk, da husets overlevelse er afhængig af donationer og støtte trods fulde huse. Men mod mange odds er Montmartre fortsat stedet, hvor jazzens største stjerner møder de største talenter og magi opstår.
ÅbneT i 1959 af ANDERS DYRUP
Det hele begyndte i 1959 med den 27-årige arkitekt Anders Dyrup, der efter at have arrangeret ad-hoc jazz-koncerter forskellige steder i byen i de foregående år tog initiativ til en egentlig klub på adressen Store Regnegade 19a. Her havde i mange år ligget en beværtning (uden jazz) der hed Café Montmartre.
Initiativet varede dog desværre kun i 11 måneder, indtil Dyrup gav op efter store underskud og flyttede til udlandet for i stedet at prøve sit held med pladeudgivelser.
Anders Dyrup solgte lokalerne til en tjener fra den daværende Café Nytorv, 42-årige Herluf Kamp-Larsen, der havde mod på at drive jazzklub på sin helt egen måde. Det skulle vise sig at blive starten på Montmartres storhedstid og Herluf holdt ud helt til 1976.
Montmartres kendemærke blev især dets langborde. Huset blev et af Københavns mest hippe men uformelle in-steder op gennem 60'erne og 70'erne.
Herluf Kamp-Larsen foran Montmartres berømte maskevæg i Store Regnegade, skabt af kunstneren Mogens Gylling i 1959.
Dexter Gordon til højre med en meget ung NHØP (Niels Henning Ørsted Pedersen) på bas midt i.
Årene undeR Herluf
Kamp-Larsen fra 1961
Med Herluf's overtagelse og genåbning i 1961 efter en længere ombygning, var Montmartre kommet på ambitiøse hænder. Den tidligere tjener og kunstelsker Herluf Kamp-Larsen gjorde for alvor Jazzhus Montmartre til et verdenskendt brand. Huset blev fyldt med unik kunst, hjertevarme og topkunstnere.
Under hans ledelse blev Jazzhus Montmartre til hovedstadens og hele Europas jazzmekka på en tid, da jazzen var genfødt og hip efter udgivelsen af eksempelvis Miles Davis' skelsættende album "Kind of Blue".
I årene frem til 1976 blev jazzklubben en af de førende i Europa med verdens bedste jazz, fordi han hentede især amerikanske jazzstjerner til København. De elskede byen og klubben på grund af den nære og venskabelige stemning. Mange af dem var sorte og fandt København mere imødekommende end 60'ernes USA. Derfor endte mange af dem med at blive her og slå sig ned. Dexter Gordon fik et rækkehus i Valby, Ben Webster boede i Nansensgade og Kenny Drew på Åboulevarden.
"Hvorfor flytter alle jazz-stjernerne til København," spurgte jazzfans hinanden over hele verden? "Montmartre", var svaret.
Samtidig inspirerede stjernerne fra scenen i Montmartre en hel generation af unge danske jazzmusikere, der senere blev nogle af vores største jazznavne. Eksempelvis bassisterne Niels-Henning Ørsted Pedersen, Mads Vinding, Jesper Lundgaard og Bo Stief, samt trommeslageren Alex Riel, trompetisten Palle Mikkelborg og mange flere. De blev kort sagt oplært på Montmartres scene.
Af andre jazzlegender, der spillede på Herlufs Montmartre, kan i flæng nævnes Roland Kirk, Joe Harris, Buddy Tate, Coleman Hawkins, Don Byas, Julian "Cannonball" Adderley, Cecil Taylor, Brew Moore, Harold Goldberg, Lucky Thompson, Archie Shepp, Johnny Griffin, Art Taylor, Booker Ervin, Albert Ayler, Dollar Brand (Abdullah Ibrahim), Don Cherry, Rune Gustafsson, Albert "Tootie" Heath, Eli Thompson, Sonny Rollins, Yusef Lateef, George Russell, Teddy Wilson, Paul Bley, Bill Evans, Eddie Gómez, Richard Boone, Herbie Hancock, Eddie Henderson, Billy Hart, Keith Jarrett, Miroslav Vitous, Wayne Shorter, Joe Zawinul, Lee Konitz, Louis Jordan, Charles Mingus, Ken McIntyre, Nat Adderley, Donald Byrd, Tony Williams, Lou Bennett, Phil Woods, Charles McPherson og Dizzy Gillespie.
Behøver vi sige mere?! Store Regnegade 19a blev en ikonisk adresse i global jazzhistorie.
Årene fra 1976 i Nørregade UNDER JAZZ-KAY
I 1976 flyttede Montmartre til Nørregade 41 under ny ledelse., efter Herluf gav op. Beværteren Jazz-Kay Sørensen overtog ejerskabet og drev nu også natdiskotek. Kunstnerisk var han assisteret af Niels Christensen som musikchef sammen med Lars Thorborg.
De tre fortsatte med at udvikle Montmartre til en af de mest markante jazzscener i Europa, hvor stjerner som Miles Davis, Dizzy Gillespie, Sonny Rollins, Oscar Peterson, Nancy Wilson, Betty Carter, Elvin Jones, Brecker Brothers og mange andre kom og spillede. På den nye adresse var der plads til betydelig flere.
Samtidig præsenterede Montmartre nye spændende navne indenfor verdensmusikken som Milton Nascimento, Gilberto Gil, Djavan, Tania Maria, Youssou N'Dour, and King Sunny Adé, og også funk-/soulartister som James Brown, Tower of Power, og Gil Scott-Heron.
I weekenderne forandrede jazzrummet sig til det yderst populære ’Natdisk’, der tiltrak et publikum af danseglade københavnere. Det fungerede samtidig som økonomisk fundament for klubbens stærke jazzprofil, der kostede mange penge og sjældent gav overskud. Montmartre blev takket være Natdisk også et stærkt brand blandt mange i nattelivet, uanset musiksmag.
I 1988 døde Kay Sørensen af en hjerneblødning, og Montmartre blev kortvarigt solgt til hotelejeren Eli Pries, som dog havde svært ved at vedligeholde klubbens traditionelle blanding af kunst og kommercielle hensyn. I 1992 overtog musikeren Anne Linnet stedet og ændrede profilen til primært pop og rock. Dog uden held. Klubben lukkede i 1995 og historien om Montmartre var slut, troede man. Men kun for en stund.
Foto: Jazz-Kay (Sørensen) til venstre (arkiv)
To nøglepersoner i lange stræk af Montmartres liv i Store Regnegade: Herluf Kamp-Larsen (tv) og Rune Bech, ved genåbningen 30. april 2010 på den oprindelige adresse.
Rune Bech var direktør i ti år frem til januar 2020, og vendte tilbage til den varme stol i august 2024. (Foto: Maria Sattrup)
Genåbningen i Store Regnegade AF RUNE BECH i 2010
Efter 15 års pause efter lukningen i Nørregade tog mediemanden og iværksætteren Rune Bech i 2010 initiativ til at genåbne Montmartre på den oprindelige adresse i Store Regnegade 19a, da lokalerne blev ledige, og chancen bød sig.
Rune Bech drømte om at give Montmartres en ny storhedstid i de historiske lokaler, og pianisten Niels Lan Doky rejste hjem fra Paris for at blive musikchef i de første otte måneder.
Efter Rune havde skabt internet-virksomheden NetDoktor i 1998 og etableret TV 2 Play i 2006 som TV 2s mangeårige digitale direktør, donerede han midlerne til at starte huset op igen - og gik personligt ind i rollen som stedets primære drivkraft i ti år.
Den tidligere direktør for Det kongelige Teater og formand for DR, Michael Christiansen, sagde ja til at være bestyrelsesformand, og sammen etablerede de det nye Montmartre anno 2010 på et non-profit-grundlag - primært drevet af frivillige. (Læs magasinet Jazz Specials historie om genåbningen her.)
Montmartres genåbning 30. april 2010 gav genlyd over hele verden, og huset placerede sig hurtigt igen på verdenskortet som én af Københavns top-attraktioner: New York Times satte Montmartre på sin liste over steder, der er værd at besøge i byen i en artikel under overskriften ’Rebirth of Cool’. Og The Guardian udråbte det nogle år senere til et af af Europas ti bedste jazzsteder.
I 10 år frem til januar 2020 var Rune Bech direktør for huset på deltid, og fortsatte siden i husets bestyrelse.
I august 2024 genindtrådte Rune som husets chef, da Montmartre var i økonomisk krise efter et skuffende og uventet afslag på økonomisk støtte fra Statens Kunstfond som regionalt spillested.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kom huset til undsætning med en midlertidig redning, og ministeren lovede samtidig at arbejde på en mere permanent løsning, som der arbejdes på.
DE KUNSTNERISKE LEDERE
Det genåbnede Montmartre i Store Regnegade har haft fire kusntneriske ledere siden 2010.
I de første otte måneder efter genåbningen i 2010 fungerede pianisten Niels Lan Doky som nævnt som musikchef, indtil han (kortvarigt) åbnede en konkurrent i Havnegade, og blev afløst på posten af Benjamin Koppel. Derefter fulgte i nogle år Christian Brorsen.
Siden 2016 har husets kunstneriske leder været den internationalt kendte svenske jazzpianist Jan Lundgren.
Udover at varetage den kunstneriske profil på Montmartre, spiller Jan Lundgren fortsat på nogle af verdens største scener og er tillige chef for Ystad Jazzfestival.
I ryggen har Jan Lundgren et Kunstnerisk Råd bestående af:
Cæcilie Nordby, jazzvokalist,
Morten Lund, trommeslager,
Kathrine Windfeld, komponist, pianist og orkesterleder,
Mathias Heise, mundharpe, samt
Steen Rasmussen, komponist og pianist.
Thomas Fonnesbæk, bassist.
Læs mere om rådet her.
Montmartres kunstneriske leder siden 2016, Jan Lundgren (Foto: ACT)
Montmartres berømte og ikoniske maskevæg skabt til stedet i 1959 af kunstneren Mogens Gylling Hansen.
Mogens Gylling (tv) 51 år senere ved indvielsen af den nye inkarnation af maskevæggen under jazzfestivalen i 2010.
Jens Nordsøs store gipsrelief blev skabt til klubben i 1959. Det har overlevet alt og hænger fortsat i Montmartre.
Asmund Havsteen Mikkelsen under sin loftsudsmykning fra 2012. Den måtte lade livet i støjsikringen af lokalet i 2022, men kunstneren genskabte i 2024 værket som maleri, der hænger i Montmartres bar.
KunstEN I klubben
Mogens Gyllings maskevæg
Montmartre blev kendt for sin unikke kunstneriske udsmykning i 1960'erne. Især gipsmaskerne på den venstre langside blev særligt ikoniske for jazzklubben.
Maskerne blev skabt i 1959 af kunstneren Mogens Gylling Hansen (f. 1935 og dengang 23 år) og tiltrak sig opmærksomhed fra hele verden som et særligt værk.
De var en vild improvisation over de klassiske teatermasker. Tysk TV lavede på et tidspunkt i 70erne en hel udsendelse om maskerne, fordi de tiltrak kunstturister fra hele verden.
Da Montmartre lukkede i 1976 forsvandt maskerne, formentlig spredt for alle vinde - deres skæbne er uvis.
Drivkraften bag Montmartres genåbning i 2010, Rune Bech, overtalte imidlertid dengang den 51 år ældre Mogens Gylling til at genskabe sit berømte værk med et twist i en ny inkarnation af den ikoniske maskevæg.
Mogens Gyllings ti nye masker blev hængt tilbage på væggen af kunstneren selv under Copenhagen Jazz Festival i juli 2010 - en begivenhed, der vakte stor medieinteresse og fik plads i TV 2 Nyhederne.
I forbindelse med støjsikringen i 2023 måtte den uisolerede nubrede væg, som maskerne anno 1959 og 2010 hang på, lade livet. Maskerne blev derefter kortvarigt placeret imellem anden udsmykning i klubben i form af opslagstavler, pladecovers og håndtegninger i skifterammer.
Mange gæster efterlyste imidlertid, at det ikoniske værk blev samlet igen på sin oprindelige plads.
I løbet af en uge i oktober 2024 blev en ny nubret bagvæg skabt med håndkraft af bassisten Mathæus Bech. Som søn af Rune Bech var han som15-årig gymnasieelev i 2010 med til at assistere Mogens Gylling med at ophænge maskerne. Han var således vidne til Gyllings overvejelser om værket og placeringen af maskerne i forhold til hinanden. Således blev værket påny samlet og genskabt som en helhed på den oprindelige plads i respekt for Mogens Gyllings intentioner.
Jens Nordsøs gipsrelief
I 1959 skabte kunstneren Jens Nordsø (f. 1930) Montmartres berømte gipsrelief. Han var ligesom Gylling medlem af Kunstnerner-kollektivet 6+2, der hang ud i Montmartre i 1960erne. I flere år var han lærer og censor ved Kunsthåndværkerskolen og blev siden især kendt for sine over 500 oliemalerier samt talrige pladecovers for Metronome og Storyville.
Det store relief har overlevet alle husets mange åbninger, lukninger og renoveringer, og hænger i dag fortsat på Montmartre (på den højre langside i koncertsalen).
Asmund Havsteen Mikkelsens nye værk
I marts 2012 præsenterede Montmartre en 102 m2 stor abstrakt kunstdekoration på klubbens loft, støttet af Realdania, og skabt af den danske kunstner, Asmund Havsteen Mikkelsen (f. 1977), som dengang var bosat i Berlin.
Ligesom maskevæggen måtte værket nedtages i forbindelse med støjsikringen af Montmartre i 2022.
I november 2024 blev det imidlertid genskabt af kunstneren selv som et nyt unikt maleri, der nu hænger og pryder Montmartres bar og bygger videre på en stolt kunsttradition i huset.
JAZZENS NATIONALSCENE
Montmartres eksistens og overlevelser som jazzens internationalt kendte nationalscene i Danmark har aldrig været let. Og er på ingen måde givet.
Særligt årene fra 2020 til 2024 var ekstraordinært hårde. Først ramte Corona ikke bare Montmartre men alle kulturinstitutioner. Og så i 2022 måtte Montmartre midlertidigt lukke på grund af et påbud fra Københavns Kommune om støjgener for naboerne i den gamle beboelsesejendom, som Montmartre har hjemme i.
Det lykkedes dog at udarbejde en plan for ny lydisolering, og en række fonde bidrog til at muliggøre renoveringen, herunder Realdania, Augustinus Fonden, en generøs udlejer samt flere andre gavmilde givere.
Med kun 85 pladser og et internationalt ambitionsniveau hænger den lille kulturinstitution i Store Regnegade slet og ret ikke sammen på privatøkonomisk basis.
Huset har kun få lønnede ansatte, og overvejende drives af frivillig arbejdskraft. Men næsten 200 årlige koncerter på højt plan i en intim setting koster. Hvert år er huset nødt til at rejse ca. 3 millioner kroner i støtte for at fortsætte. Det samlede budget er på 8 mio. kr. hvoraf 5 mio kr. kan hentes fra billetsalg og barindtægter.
Københavns Kommunes Kultur og Fritidsudvalg har besluttet i fire år frem til 2028 sikret at dække halvdelen af Montmartres hul. Imens arbejder kulturminister Jakob Engel-Schmidt på en måde, hvorpå Staten kan lukke resten af hullet efter 2025 og sikre Montmartres rolle som jazzens nationalscene i Danmark på den lange bane.
Uden Danmarks mange små og store private velgørende fonde var Montmartre for længst lukket. De har mange gange undervejs bakket op og sikret, at musikken fortsat spiller.
