concerts
Sebastian Zawadzki Nordic Trio

Stille, smukt og følsomt fra Sebastians suveræne nordiske hold
Sebastian Zawadzki, klaver og kompositioner
Mariusz Praśniewski, kontrabas
Haim E. Peskoff, trommer
Denne trio har for nylig udgivet albumet Whispered Melodies, der kombinerer klassisk teknik med moderne jazzimprovisation. Stramt komponerede passager møder åbne, improviserede sektioner i et melodisk og melankolsk udtryk.
Trioens musikalske samspil skaber en atmosfære, der spænder fra det stille og følsomme til det store og intense, hvilket griber fat om hjertet på lytteren.
Pianisten Sebastian Zawadzki er født i Polen men uddannet i Danmark og medvirker blandt andet på det nyeste album af den anerkendte polske violinist Adam Bałdych, udgivet på det prestigefyldte ACT Music-label.
Normal: 180 DKK
Studerende og under 26 år: 90 DKK
Medlemmer af DMF og Artistforbundet: 90 DKK.
Iris Bergcrantz Quartet (SE)

Den svenske sangstjernes smukke fortolkninger af hendes yndlings jazz og folk
Iris Bergcrantz -Vokal
Magnus Hjorth - Piano
Anders Fjeldsted - Bas
Andreas Svendsen - Trommer
Iris Bergcrantz er med sin smukke og rene stemme et nutidigt bud på svensk vokaljazz.
Hun har lyttet til og ladet sig inspirere af alle de store vokal-forbilleder. Og alligvel har hun skabt sin egen tilgang - en ny stemme i nordisk jazz.
Hendes fraseringer er enkle, hendes formidling af de musikalske oplæg er altid teknisk overlegne, stilsikre og hele tiden med fokus på det melodisk vigtige.
Dertil kommer, at hun også formidler traditionel svensk folkemusik og jazz på sin helt egen måde. En af morgendagens store sangstjerner.
320 DKK
Brian Charette (US) - Organ House Party

Direkte fra NYC en af jazzens største orgelstjerner funker stemningen i top
Brian Charette - Organ
Pelle von Bülow - Guitar
Kresten Osgood - Drums
Så er der dømt orgel-party!
Med ingen ringere end en af de bedste fra Guds egen land, Brian Charette.
Han træder op sammen med trommeslageren Kresten Osgood, der i den grad har noget med orgeltrioer og selv også mestrer orglet til perfektion.
De har følgeskab af en af vores hjemligt mest spændende unge guitarister Pelle von Bülow, der kaster sig ud i denne orgelfest. De lover knald på.
Orgeltrio-musik er som skabt til en intim jazzklub. Se frem til en aften med fysisk musik, der går lige i kroppen.
340 DKK
