Hvilken slags jazz spiller de?

Når guitaristen Jacob Artved inviterer den svensk-danske vokalist Ronja Rose Andersson op på Montmartres scene venter en varm blanding af swing, bebop og vokal poesi. Deres stil er autentisk og tager udgangspunkt i de tidsløse jazzstandarder. Mellem de to opstår en sjælden intimitet i mødet mellem Artveds legende guitarspil og Ronja Roses unikke stemme.

Hvad skal jeg vide om dem?
Ronja Rose Andersson er på få år blevet en af de mest spændende nye jazzstemmer herhjemme. Foruden sin solokarriere der for alvor har taget fart, er hun vokalist i den fremtrædende unge jazzgruppe Musvit, der til DMA Jazz 2025 vandt prisen som "Årets Nye Jazznavn".

Den danske guitar-virtuos Jacob Artved er blevet kaldt det største danske guitartalent i årtier. Han flyttede til New York som helt ung og blev hurtigt en del af byens elite. Han har udgivet flere anmelderroste album, og i en ung alder spillet med legender som Billy Hart, Louis Hayes, Billy Drummond og Jeb Patton.

Med sig har de David Wong fra NYC på bas. Han har besøgt København flere gange med musikere som Hank Jonas, Roy Haynes, Jimmy Heath, Cecile Mclorin Salvant og Benny Green. I dag spiller han med i Bill Charlap's trio.
Med er også Michael Shekwoaga på trommer, der spiller i Kenny Garrett's band og har turneret over hele verden med folk som Joey Defrancesco og Gary Bartz. Hans mentor gennem mange år er Billy Hart.

Hvad siger anmelderne?

"Ronja Rose Andersson besidder en sjælden evne til at stoppe tiden med sin stemme. Hun synger med en modenhed og en nerve, der går lige i hjertet." — Berlingske

Hvilken slags jazz spiller de?
Jonathan Bauers musik er præget af en sjælden balance mellem det melodiske og dybt sangbare samt det krævende og originale. Han spiller i en stil, der trækker på den rige arv fra 1950’erne og 60’ernes hard-bop, men som altid er farvet af nutidens musikalske indtryk. Selvom han er fra Canada, har han boet adskillige år i New Orleans, og det har givet hans spil en særlig "soulfulness" og et organisk drive, som kun findes i jazzens fødeby.


Hvad skal jeg vide om dem?
Jonathan Bauer har etableret sig som en musiker, man skal holde øje med. Med sit anmelderroste album Sanguine har han cementeret sin position som både en dygtig bandleder og en visionær komponist. Han er en central figur i flere af New Orleans' mest prominente orkestre og har optrådt på alle de store festivaler som New Orleans Jazz & Heritage Festival og turneret flittigt i både Nordamerika og Europa.

Hvad siger anmelderne?

"Jonathan Bauer spiller med en autoritet og en ro, der minder om de gamle mestre, men hans ideer er friske og peger direkte mod fremtiden." — OffBeat Magazine

"En trompetist med en usædvanlig klar tone og et formidabelt overskud. Han formår at gøre kompleks jazz både tilgængelig og vedkommende." — JazzTimes

Hvilken slags jazz spiller de?
Italienskfødte Paolo Russo mestrer både det klassiske jazzklaver og det sjælfulde argentinske instrument, bandoneon. Han er teknisk og kompositorisk i verdensklasse og spiller jazz med masser af følelser og stor melodisk bevidsthed. Hans musik er på en gang lyrisk, stemningsfuld og ofte præget af en nostalgisk skønhed, der leder tankerne hen på støvede gader i Buenos Aires. I mødet denne aften med norske Gunnar Halles trompetklang, forenes Russos middelhavs-toner med en klar nordisk jazzlyd.

Hvad skal jeg vide om dem?
Paolo Russo har, med base i Danmark i årevis virket i krydsfeltet mellem jazz og folkemusik. Han er anerkendt som en af de få herhjemme, der har løftet bandoneonen videre fra tangoen og ind i jazzen. Han har udgivet en lang række anmelderroste album og turnerer over hele verden med sin særlige tone og passion.

Gunnar Halle er kendt som en af de mest markante stemmer i nyere nordisk jazz. Han har arbejdet med store navne som Eivind Aarset, Nana Vasconcelos og Pierre Dørge, og han er berømt for sin evne til at inddrage elektroniske lyde og utraditionelle klangfarver i sit smukke spil.

Hvad siger anmelderne?
"Paolo Russo er en magiker på sit instrument. Han får bandoneonen til at tale et sprog, der er både universelt og dybt personligt." — Jazz Special

"Gunnar Halles trompetspil er som en lysstråle gennem en tåget morgen. Hans tone er ren, sårbar og teknisk suveræn." — Dagbladet (Norge)