NEWSLETTER SIGN-UP
Follow this link



SOCIAL MEDIA:

 Facebook

 Instagram

 Twitter



DE STØTTER OS - TAK!

 


 


 

 

 

 

Other supporters >

25Jun
KrusedulleJazz
Saturday, June 25 at 12.00 (12 PM)

Jazz i Vartov's Gård: Musikfestival for hele familien

1. set:

Musiksanseriet Malene Kjærgaard (Vocal / DK)Calle Brickman (Piano / SE)Tobias Dall (Bass / DK)Tira Skamby (Percussion / DK)

2. set:

Body Rhythm Factory Rune Thorsteinsson (Percussion / DK)Sune Skuldbøl Vraa (Percussion / DK)Peter Stavrum Nielsen (Percussion / DK)

3. set:

Amanda Ginsburg (SE)Amanda Ginsburg (Vocal / SE)Filip Ekestubbe (Piano / SE)Anders Fjeldsted (bas / DK)Malte Arndal (Drums / DK)

Jazz i Vartov's Gård: Musikfestival for hele familien

For første gang nogensinde inviterer Jazzhus Montmartre og Vartov alle musikelskere til den hyggeligste 2-dages-familiejazzfestival i Vartov’s skønne gård i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival.

På dag 1 kan du tage alle ungerne med til babyblues, dansehits for børn og tumlinge, lade dig forføre til rytmer og lydbilleder, der rammer hele kroppen og bringer smil på læben, og til slut kan du drømme dig væk til de skønneste svenske jazztoner under åben himmel.

Fra dørene åbner og indtil dagens 3. koncert starter, kan du desuden møde billedkunstner Maria Lau Krogh, der har et lille værksted i gården, hvor hele familien kan lave det hippeste krea, mens musikken spiller.

Tag madpakken, ungerne og det gode humør under armen. Vi glæder os helt afsindigt til at se jer til den dejligste mini-festival, hvor vi sammen kan skabe sommermagi!

Program lørdag 25.juni 2022

11:30 - Dørene åbner

12:00-13:00 - Musiksanseriet

13:00-14:00 - Pause

14:00-15:00 - Body Rhythm Factory

15:00-16:00 - Pause

16:00-17:15 - Amanda Ginsburg

11.30-15.30 - Krea-værksted med billedkunstner Maria Lau Krogh

Praktisk info

  • Der vil være mulighed for at købe snacks og drikkevarer i baren (Medbring venligst ikke egne drikkevarer).
  • Barnevogne kan parkeres på regnbuepladsen tæt ved Vartov. Husk derfor regnslag og lås.
  • Der er unummerede siddepladser, så kom forbi i god tid.
  • Børn under 1 år kommer gratis ind.

Musiksanseriet

Børneblues, lækre ørehængere, råswingende dansehits og afslappende lyttesange til dig og de små eksistenser.
Malenes smukke stemme, Calles fantastiske spil, Tobias’ fede bas og Tiras svedige rytmer vil skabe en magisk ramme for koncerten, hvor børnene sammen med deres voksne kan sanse og danse med hele kroppen.

Body Rhythm Factory

Body Rhythm Factory har spillet mere end 700 koncerter rundt i verden og er prisbelønnet som et af de bedste koncertproduktioner for børn og unge.
Der venter en musikalsk og visuel oplevelse, hvor publikum bliver både inddraget og udfordret af gruppens underholdende set-up. Musikkens rytmer går hånd i hånd med koreografien, og alverdens eksotiske instrumenter bliver både spillet på, snurret rundt og kastet med.

Amanda Ginsburg

Amanda Ginsburg er hurtigt blevet en af Sveriges kæreste jazzsangere. Med en varm og ægte stemme inviterer hun lytteren ind i sin hverdagsverden, hvor man møder både melankoli og en livsbekræftende humor. Hør modtageren af den svenske Grammy for Årets Bedste Jazzalbum i 2019, når hun sammen med sin kvartet spiller aftenen ind.

Krea-værksted med Maria Lau Krogh

Få jer de allerbedste Jazz hands i bebop, world og swing, når I sammen med billedkunstner Maria Lau Krogh kan folde jer ud i kunstværkstedet. En skøn lille kunstpause mellem de musikalske indtryk til at bygge dine egne udtryk.

↑ Back to Top