"NHØP 80 år" er bassisten Bo Stiefs fejring af sin kollega, Niels-Henning Ørsted Pedersen, der uden sammenligning blev det største danske jazznavn nogensinde internationalt. Han definerede bassens rolle i jazzen og satte Danmark på musikkens verdenskort som yndlingsbassist for giganten Oscar Peterson i over 15 år.

Ikke alene var NHØP en stor inspiration for Bo Stief, mens de begge trådte deres musikalske barnesko i Jazzhus Montmartre. Her var de i skole hos de store amerikanere, der var flyttet til København og brugte klubben som deres legeplads. De to spillede også ofte sammen: Bl.a. i DRs Big Band, på pladen "Heart to Heart" med Palle Mikkelborg, samt på "Aura" med Miles Davis. Ovenstående billede er fra en toneleg mellem de to i Montmartre i mid-70' erne.

NHØP døde som bekendt alt for ung i 2005 som kun 58-årig på toppen af sin karriere. Men hvert år omkring hans fødselsdag i maj, fejrer Bo Stief "The Great Dane", som mange kærligt og respektfuldt kaldte ham. 

"Personligt har jeg i mit stille sind sendt en tak til Niels-Henning for at lægge et så krævende niveau på vores instrument, at han har holdt mig væk fra gadehjørnerne. Man har som dansk bassist ikke haft tid til at blive hængende der" , skrev Bo Stief i sit mindebrev om kollegaen, og sagde desuden:

"Niels-Hennings livsværk er, at kontrabassen aldrig bliver det samme efter hans revolutionerende syvmileskridt. Teknisk og musikalsk har han gang på gang gjort det, som alle troede var umuligt. Nye teknikker, fantastiske chops, stærke letforståelige grundswingende basgange, sprudlende energi og ideer, tydelig diktion, temposikkerhed, utrolige soli og smuk lyrisk melodiføring er nogle af de mange ting, han har givet os".

Denne aften møder vi saxofonisten Hans Ulriks klare og lysende spil, der her høres i tæt samspil med altid inspirerende og opfindsomme Henrik Gunde, hvis klaverspil er helt i særklasse og den dybt swingende Morten Lund på trommerne. 

Hvilken slags jazz spiller han?
En helt særlig aften med en af verdens helt store jazzpianister i giant-klassen, der er blevet kaldt "den nye Keith Jarrett". Der er tale om improvisationsjazz af højeste internationale klasse. Sullivan Fortners solo-koncerter er en ekstraordinær oplevelse og han har forlængst cementeret sig som en af nutidens mest visionære pianister. På Keith Jarret-agtig vis improviserer han sig gennem alt fra den klassiske disciplin, til jazzens dybe rødder med stride, bebop og ballader. Hans spil er blevet sammenlignet med legender som Art Tatum og Thelonious Monk.

Hvad skal jeg vide om ham?
Sullivan Fortner har vundet to Grammy-priser, blandt andet for sit tætte samarbejde med vokal-fænomenet Cécile McLorin Salvant. I 2025 modtog han den prestigefyldte Larry J. Bell Jazz Artist Award. Han er blevet undervist af Herbie Hancock og Fred Hersch og er i dag anerkendt som en af de få, der kan bære arven videre. Han har desuden samarbejdet med kunstnere som Roy Hargrove, Wynton Marsalis og John Scofield.

Hvad siger anmelderne?
Anmelderne beskriver ham som en musiker, der besidder en sjælden kombination af ydmyghed over for traditionen og et frygtløst vovemod: "Sullivan Fortner er en af de bedste pianister i verden i dag. Han har alt det, jeg elsker: Kreativitet, teknik i udtrykkets tjeneste, glæde, humor og frygtløshed." — Fred Hersch (Legendarisk jazzpianist og mentor)

"Sange bliver fleksible i Sullivans hænder... Han finder nye muligheder med en ynde og elegance, som næsten alle pianister, jeg kender, misunder ham." — Jason Moran (Pianist og komponist)

"Et manifest over æstetisk autenticitet... bemærkelsesværdig for sin uforstyrrede stilistiske alsidighed." — Paris Move (om albummet Solo Game)